Vandt nøglekamp
HIF's damer vandt sikkert i Slagelse
l HÅNDBOLD : Med en sejr på 32-27 over Slagelse kom HIF's damer et lille skridt væk fra bunden. Sejren blev cementeret efter en fremragende 1. halvleg, som HIF vandt med 10 mål. - Det har spillet ind, at Slagelse har etableret et samarbejde med Roskilde, så nogle af deres talenter var ikke med for hjemmeholdet, mente træner Jette Jørgensen. - Men vi skal gerne vinde komfortabelt, da vi i sidste ende kan få brug for plus målene. Andre hold vil også få points mod Slagelse, så det var en meget vigtig sejr... - Vi må se i øjnene, at vi kommer til at slide for at forblive i rækken, og første skridt i den retning blev taget i dag... eb