Som sild i en tønde

Sønderkærskolen afholdt et flot musikarrangement i onsdags og benyttede lejligheden til, at sende en bøn om mere plads

Artiklens øverste billede
Sif og Sebastian på saxofoner gi'r den hele armen til publikums udelte begejstring.

- 1.500 børn fra vores kommune deltager i undervisning på Musikskolen, og den er blevet så populær, at skolen mangler plads, siger Christel Thomsen. Christel Thomsen, der er formand for Musikskolens bestyrelse, DRO, fortæller videre: - Vi deles om 300 m2, og det er altså for lidt til alle de børn. Men det værste er, at lokalerne på Sønderkærskolen ikke er bygget til musik, så børnenes musikudøvelse forstyrrer klasserne ved siden af. Men vi har kæmpet for mere og bedre plads i syv år, og der er ikke sket noget endnu... Christel kan ikke forstå, at Musikskolen ikke bliver prioriteret højere: - Vi har jo gang i undervisningen hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Og det er både små og store elever, der benytter vores tilbud... Musikskolen havde ellers sat ørerne op efter Genbrugshuset på Arnold Nielsens Boulevard. - Huset var desværre ikke noget værd, så vi kiggede på det gamle Hovedpostkontor på hjørnet af Høvedstensvej og Hvidovrevej istedet, siger Christel Thomsen. Men Hvidovre Kommune ønskede ikke at leje sig ind på postkontoret, som nu står til udlejning til kontorer. Musikskolen må fortsætte sin jagt på et egnet hus. Gave fra kommunen Borgmester, Britta Christensen kan dog glæde Musikskolen med to nye øvecontainere. En øvecontainer er en container, som man kender fra skibene. Men den er blevet isoleret indvendig, og der er lagt lys og varme ind. Eleverne fra Musikskolen underholdt denne onsdag aften hinanden, forældrene og andre interesserede med prøver på deres kunnen. Der blev spillet klassiske klaverstykker, jazz og popmusik, enten af solister eller som i Jazz Intimate's tilfælde en hel orkesteropsætning. Specielt imponerende var børnegruppen, Myggen, Bruno og de andre. De spillede sig flot igennem et repertoire af forskellige jazzkompositioner. Det sidste nummer "Nighttrain" inkluderede også en sax solo fra Sebastian og Sif. Sidstnævnte gjorde en charmerende figur, da applausen fra publikum efter hendes sax-solo fik kinderne til at rødme. Musikskolen vil noget med sine elever, og fornylig har et hold klaverbørn været gennem et masterclass forløb hos koncertpianisten, Maria Rørbæk. Kurset blev afholdt i flygel-importøren Juul Sørensens salgslokaler på Nørrebro, og det var en stor oplevelse for børnene. Men musikken til trods - skolen mangler altså stadig mere plads. Borgmester, Britta Christensen har i øjeblikket Risbjerggård i udbud, så måske bliver det her, Musikskolen kommer til at flytte ind i fremtiden. jr

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.