Vuggestuebørn og personale fanget i byggerod
Vuggestuebørnene fra den nedbrændte institution Kærgården er flyttet ind i langt fra færdige pavillioner, hvor håndværkere stadig kæmper med færdiggørelsen
De midlertidige pavillioner, som skal huse de vuggestuebørn der blev sat på gaden for fire måneder siden efter en sandsynligvis påsat brand, er tilsyneladende langt fra indflytningsklare. Udsagn fra forældre vidner om dybt uholdbare forhold, som hverken personale, forældre eller de små hovedpersoner er tjent med. Farlige forhold Der er altid en tilvænningsperiode, når nyt tages i brug - og det er ingen undtagelse i den lille vuggestue. Men oveni denne indkøringsperiode slås institutionen med ufærdige forhold både inde og ude. Forrige tirsdag, hvor institutionen slog dørene op for børn og forældre, var håndværkerne stadig igang med færdiggørelsen. - Kun en af de fire stuer var klar til brug, hvilket resulterede i 4 gange 12 børn på en stue - 48 børn på cirka 15 kvadratmeter. Det er jo fuldstændig forrykt, at små børn i alderen 9 måneder til 3 år skal passes under sådanne hektiske forhold. Havde det været min søn på 7 år, som var sat i en lignende situation, havde jeg været mere overbærende, men her er der tale om små mennesker med behov for tryghed og nærvær, fremhæver den tydeligt vrede og fortørnede mor, Cecilie Jensen. Indenfor er dørene ikke børnesikrede, så de små har alle muligheder for at klemme fingre og gemme sig steder uden opsyn i den kaotiske opstartsfase. Ikke engang legepladsen kan de benytte som åndehul i det fortættede miljø, da det henligger i murbrokker og jordbunker. Vuggestuen Kærgården har altid holdt fast i, at børnene skal ud både for- og eftermiddage i den friske luft, hvor børnene kan udforske kryb, blade og grene, mens pædagoger kan hvile ørene fra det høje niveau af skærende decibel. Ond cirkel - De har ikke brug for frustrerede pædagoger, som farer rundt i et nyt og ufærdigt byggeri, hvor der er rigeligt hyr med at finde en rutine i de nye omgivelser. Denne utrygge atmosfære smitter tydeligt af på alle parter, og man har ikke lyst til at efterlade sit barn i det herskende ragnarok, fortæller Cecilie Jensen, som har henvendt sig til kommunen for at få en forklaring. Det man undrer sig over, er beslutningen om at tage pavillionerne i brug, når der mangler 14 dages arbejde før bygningerne er brugbare. Kunne man ikke blive fjorten dage mere i Vanddråben, dagplejens legestue? Dér har man jo grundet denne nødsituation opholdt sig i 4 måneder. Cecilie Jensen kan også berette om stor udskiftning i personalestaben, idet hun tirsdag morgen mødte tre ansigter hun aldrig havde set før. Vikarerne kommer som følge af sygemeldinger fra personale, hvilket afspejler de ringe arbejdsforhold, mener den frustrerede mor - der til daglig selv arbejder som pædagogmedhjælper. Overfor de små tryghedsnarkomaner, som moren beskriver det, er det yderst uheldigt, da børnene ikke kan eller vil finde tryghed hos fremmede voksne. Et aspekt som også gør det svært for forælderen at efterlade sit utrygge barn i institutionen. Ingen kommentarer Den konstituerede leder i Kærgården, Rina Goldstein, som sidste år kunne fejre 25 års jubilæum i institutionen, vil ikke kommentere på situationen i vuggestuen. Hvilket egentlig underbygger misèrens alvorlighed mere end den afviser kritikken. Hvordan fungerer det i jeres institution efter I er rykket ind i de nye pavillioner? - Årh, hovedet op og benene ned, svarer Rina Goldstein i korthed. Forældre har ellers rettet kritik mod forholdene i institutionen? - Èt er hvad man som forældre ser udefra, og andet er hvad vi oplever indefra som personale. Men jeg har egentlig ikke nogle kommentarer til situationen, da det nok skader mere end det gavner, kommenterer den konstituerede leder sluttende. bak Læs Hvidovre Kommunes svar på kritikken på side 2, 1. sektion i artiklen "Helt færdigt i uge 43".