Fra mørkt 70"er hus til lys moderne bolig
l En ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden EDC peger på parcelhuset som danskernes nye investeringsobjekt. Typehuse fra 70'erne bygget i gode materialer kan nemlig med få midler forøges væsentligt i værdi og gøres 100 procent tidssvarende. Der er med andre ord stadig penge at tjene på boligmarkedet, nu da vi har fået øjnene op for det, der gennem årtier har været boligernes "grimme ælling". 70'ernes etplanshuse er kommet i høj kurs her godt tredive år efter typehusenes årti: De store glasflader, åbne køkken-alrum, den praktiske rumfordeling og det enkle stiludtryk er alle elementer, som er eftertragtede i dag. For få midler kan 70'er boligen endda føres helt ajour med tidens trends. Ægteparret Pernille og Morten fik indbygget ovenlysvinduer over entré og køkken-alrum i deres 70'er villa, og det forvandlede de lidt mørke rum i midten af etplanshuset til hjemmets lyse og indbydende kerne. De så lyset Pernille og Morten købte deres hus, som er bygget i 1978, for syv år siden. De var fra dag ét begejstrede for huset, som med det samme var en hyggelig og praktisk ramme om deres familieliv med to sønner. Dog synes de, at indgangspartiet og det store køkken-alrum "midt i huset" var noget mørkt, særligt i de lange vintermåneder, hvor de måtte have alt elektrisk lys tændt fra morgen til aften. I 2004 besluttede familien at bygge ovenlysvinduer ind i loftet – to over entréen og to over køkken-alrummet. Loftet var i forvejen åbent til kip, så det var helt enkelt at lukke lyset ind i boligen. – Ovenlysvinduerne har givet vores hus et helt nyt liv og gjort, at her føles mere luftigt. Det har betydet, at spisebordet i vores køkken-alrum i dag er hele familiens samlingspunkt. Det er simpelthen en fornøjelse at sidde der med himlen lige over hovedet. Vi føler faktisk også, at vi har fået en helt ny energikilde i hjemmet. Der er nemlig ikke behov for at have radiatorerne kørende, når solen står på, selv om vinteren! Faktisk har vi regnet ud, at vi sparer omkring 1500 kr. om året, efter at vi har fået ovenlysvinduerne. Næste skridt er helt sikkert, at vi skal have bygget et ovenlysvindue ind i hver af vores sønners værelse, fortæller Morten. Fjernbetjente ovenlysvinduer To af Pernille og Mortens ovenlysvinduer er elektriske, så de kan åbnes og lukkes ved hjælp af en fjernbetjening. Parret bruger vinduerne til at skabe ventilation i køkkenet og alrummet, og om sommeren har de som regel vinduerne åbne det meste af døgnet til glæde for hele familien, som nyder godt af det sunde indeklima, hvor dagslys og frisk luft er i højsædet. Elektrisk betjente vinduer og solafskærmning er netop en god løsning, når et ovenlysvindue er placeret højt eller er svært at komme til, fx hvis et møbel står i vejen. Men de nye "intelligente" elektrisk løsninger fra VELUX gør mere end at løse det praktiske problem med højtsiddende vinduer – det er også en bekvem måde at skabe velvære og tryghed i fremtidens bolig. Med VELUX nye INTEGRA vinduessystem får man nemlig adgang til alle elektriske funktioner via én fjernbetjening, der også meddeler om ovenlysvinduerne er åbne eller lukkede. Derfor behøver man fx ikke længere gå rundt i huset for at tjekke om alle ovenlysvinduerne er lukkede, inden man forlader hjemmet. Man har mulighed for at omdanne sine traditionelle, manuelt betjente VELUX ovenlysvinduer til at blive elektrisk betjente. Det nye INTEGRA system betyder nemlig, at man kan eftermontere en lille motorenhed og en regnsensor på de "gamle" manuelt betjente ovenlysvinduer. Resultatet er vinduer, der fungerer helt som om, de var "født" elektrisk betjente. 70'er huset: Materialer: 70'er etplanshuset er typisk murede huse med sadeltage beklædt med eternit, tegl eller betontagsten. Husene har skalmurede ydervægge og bagvægge af lette elementer (eventuelt beklædt med brædder), isolerede trægulve på beton og velisolerede lofter. Skillevægge er ofte lette konstruktioner, som man nemt kan flytte, hvis man ønsker en ændring af husets planløsning. Kendetegn: 70'er huset er kendetegnet ved sit ensartede udtryk, store vinduespartier uden sprosser, centralvarme, to badeværelser, bryggers og god elforsyning. Det er typisk gennemarbejdede huse med gode planløsninger, hvor forældre og børn har separate afdelinger. Modernisering: Med få midler kan man i dag nyindrette og modernisere 70'er huset: Skillevægge kan fx rykkes eller helt fjernes, eventuelle træbeklædte vægge kan males hvide og der kan indbygges ovenlysvinduer over køkken, stue og soveværelser for at lukke lyset ind i boligen. En del af 70'er husene har allerede de populære åbne køkken-alrum, som blot trænger til en modernisering og gennemstrømning af lys.