Mindeord om Anni Johansen
l Elinor Christensen skriver mindeord i anledning af Anni Johansens død 15. marts 2006. Kære Anni! I anledning af din død vælder minderne frem. Allerede i 1934 blev vi skolekammerater og sidekamerater på Strandmarksskolen. Vi har fulgt hinanden lige siden. Vi oplevede vores ungdom i krigsårene, hvor vi også i meget ung alder traf vore senere ægtefæller, der også blev venner. Du fik en søn som du var lykkelig for, men ikke flere børn. Minderne går til vore glade og hyggelige fester med alle Palles sange. Mindes også vore faste møder den første mandag i måneden, hvor seks skoleveninder mødtes. Mændene var bandlyst, hvilket vi hørte meget for. Din sociale indstillling førte dig til Ældrerådet, hvor du i adskillige år blandt meget andet var i Aktivitetsudvalget, hvor du udførte et stort arbejde. Senere deltog du i Pårørende-rådet i Strandmarkshave, hvor Palle boede de sidste leveår, og hvor du var enestående i din omsorg for ham. Selv har du jo haft megen sygdom at slås med, men du beklagede dig aldrig. Du sagde altid, jeg har så meget at leve for - ja hele familien holdt dig oppe. Du var lydhør, når jeg rin-gede - du hørte troligt på min store glæde over mine oldebørn - ja du ville høre det hele. Du inviterede til din 80 års fødselsdag den 25. marts - du glædede dig meget - men døden satte en brat stopper for festlighederne. Anni - jeg kunne blive ved, men jeg vil slutte med at sige tak for alle årene, og lade tankerne gå til din familie og dine nære veninder. Æret være dit minde. Kærligst Elinor