Betjen dig selv på nettet
Selvbetjening på nettet er en genvej til offentlig information og service. Og på Avedøre Bibliotek kan man på næste torsdag den 9. november få instruktion i forskellige hjemmesider, hvor der er mulighed for selvbetjening. - Desuden præsenterer vi begreber som fælles pinkode og digital signatur, fortæller man fra biblioteket, der åbner op for kurset kl. 19.00. Tilmelding skal ske senest på onsdag den 8. november på Avedøre bibliotek eller på tlf.: 36 34 36 02. Der er plads til et begrænset deltagerantal.