Nærradioleder er sikret løn
Økonomiudvalget har bevilget ekstra 40.000 kr. til Hvidovre Nærradio. Baggrunden er, at Radio- og TV-nævnet har tildelt radioen 143.750 kr., hvilket er 114.250 kr. mindre end det søgte beløb. Men da Hvidovre Nærradio har investeret 140.000 kr. i ny sender, ville der - uden hjælpen fra Økonomiudvalget - ikke være løn til den daglige leder fra 1. juli. Økonomiudvalget har taget pengene fra sin konto til uforudsete udgifter. terf