Træneren vender tilbage til HIF
l FODBOLD: Hvidovres 2. hold, der spiller i Københavnsserien, får ny træner i den kommende sæson. Bjørn Mikolajek overtager roret efter den spillende træner Thomas Frost, der har ønsket en pause. - Vi er glade for, at Bjørn vender tilbage, efter et års fravær, hvor han ønskede at bruge mere tid på sin virksomhed, siger Michael Christensen fra Hvidovre Fodbold. - Bjørn har tidligere opnået meget flotte resultater med sine hold både i ungdoms- og seniorafdelingen, og vi håber, han igen kan få klubbens divisionsreserver op i en højere række.