Årsmøde om naturen
Kom til møde hos Danmarks Naturfredningsforening den 12. oktober
I næste uge, nærmere betegnet torsdag den 12. oktober kl. 19.30-21.30, afholder Danmarks Naturfredningsforening årsmøde for medlemmer i Hvidovre. Det foregår som sædvanlig i Dansborgskolens skolesal. Aftenen indledes af cand.hort.arch. Dennis Næser, som er driftsleder i Hvidovre kommunes Vej- og Parkafdeling. Under titlen "To sider af samme park" vil Dennis Næser fortælle om historiske parker i ind- og udland og vise billeder herfra, bl.a. parken ved Versailles, Villa d"Este ved Rom og vores hjemlige Ørstedsparken. Efter en kort pause, hvor man får lidt at spise og drikke, går vi over til den formelle del. Den omhandler formandens årsberetning og derefter er der valg til lokalkomiteen.