Nye tider på Café Claudio

Café Claudio er det nye gå-i-byen sted i Hvidovre. I fredags lagde den nye ejer, Atilla Koyondu, ud med en succesfuld aften

Artiklens øverste billede
Den nye ejer Atilla Koyondu lover mere live musik i Café Claudio.

Stedet var propfyldt med unge mennesker og som aftenen skred frem kom flere og flere til. "Kim Larsen Jam" som underholdningen hed denne aften var annonceret til at starte klokken ti, men allerede halv ti var alle borde i caféen optaget. Mange kom i grupper og flere blev kaldt til som aftenen skred frem. - Vi vil skyde på, at der i løbet af aftenen var op mod en 400 besøgende. Den levende musik trækker virkelig folk til, og vi havde bag baren og i køkkenet masser at se til. Det var lige før vi i perioder ikke kunne følge med, fortæller Atilla Koyondu, der er den nye ejer af Café Claudio på Hvidovrevej. Atillas planer går på, at der hver weekend vil være levende musik i caféen. Ellers vil konceptet fortsætte som tidligere. - Vi har ingen klager fået over caféen eller maden - tværtimod ser de fleste af vores kunder helst at vi fortsætter som hidtil med god mad og en dygtig kok - så sådan bliver det selvfølgelig, siger Atilla. Meget tilfredse gæster Også ved de runde borde var der godt humør og mange tilfredse miner. Alle var i stemning til en god aften, og der blev ved bordene drukket, danset, snakket og sunget. - Vi havde hørt om arrangementet gennem Hvidovre Avis og besluttede derfor at tage forbi caféen i aften. Vi synes, at musikken er festlig og stemningen er helt i top. Det er noget vi helt sikkert vil gøre en anden gang, udtalte 17-årige Line, der denne aften var i selskab med sin kæreste Lasse Bindslev Sørensen. Allerede da bandet gik på var der skabt en god stemning i caféen, og alle var tydeligvis klar til de stemningsfyldte klassikere af byens egen Kim Larsen. Undervejs blev der højlydt sunget med på sange, publikum klappede begejstret og kom med tilråb til bandet. Selvom der var stress og meget at se til for den nye ejer, havde personalet undervejs overskud til både at synge med og smile til gæsterne omkring de mange borde. - Det er et godt sted at tilbringe fredag aften med vennerne. Med levende musik, en masse mennesker og hyggelige omgivelser. Og her til aften må det siges, at stemningen klart var i top og stedet propfyldt med glade mennesker, sagde Lasse Sørensen. For at understrege den gode stemning var der til musikken også opsat discolys, og der blev i pausen spillet moderne musik - så godt at nogle følte sig fristet til at danse. Anden del blev vildere Efter pausen ventede langt flere af de gode hits, deriblandt "Tarzan Mama mia", "Susan Himmelblå" og "Sømand om bord". Bandet var yderst talentfuldt, og man kan ikke andet end at tage hatten af for Peter Philipsens fantastiske stemme, der om noget lyder præcis som den Kim Larsen, vi kender. At man på aftenen kunne købe billig øl og spiritusshorts gjorde i høj grad udslaget til, at stemningen om noget blev mere festlig. I anden halvdel af showet blev stolene skubbet tilbage og der blev danset ved og omkring bordene. Nytilkomne, der gennem venner havde hørt om den gode stemning og fede aften på Claudio, var nødsaget til at stå langs baren eller hvor der kunne findes plads - og sammen med de dansende gæster skabte de billedet af en feststemt bar og café. Skal man tro den nye ejer kan vi vente os langt flere af denne slags aftener på Hvidovrevejens Café Claudio og mon ikke mange endnu engang vil lægge vejen forbi. ck

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.