Forum rykker udendørs

Danmarks første messe for outdoor-folket rykker ud i det fri. SportOutdoor byder på både teltlejr foran Forum samt Københavns første 24-timers løb. Danmark har fået en helt ny type messe, SportOutdoor, der i weekenden den 1.-2. april omdanner Forum København til et eldorado for friluftsfolket samt motionister og hårdt trænende sportsfolk indenfor udendørssport. Men en SportOutdoor-messe skal selvfølgelig ikke kun foregå indendørs. Derfor vil området omkring Forum også emme af aktivitet og sportsarrangementer. Der vil blive skabt ægte friluftsstemning, når Fjällräven etablerer en camp foran Forum. Her vil blive serveret smagsprøver af mad lavet på primus, udstyret vil kunne afprøves og turguider vil stå parat med forslag og gode råd til ture ud i det blå. Ét af de lækre 4-årstiders-telte vil de besøgende selv kunne få fingrene i ganske gratis – det gælder bare om at kende sin telt-pløk og sin gummihammer. Over weekenden kører en konkurrence, hvor det gælder om at slå et 3-personers telt op og pakke det ned igen på kortest tid. Den hurtigste deltager vinder det lækre Fjällrävens Akka R/S 3. Første 24-timers løb Lige ved siden af camp"en kommer startområdet for Københavns første 24-timers løb til at ligge. Her vil de såkaldte ultra-løbere blive udfordret med en tur fra Forum, rundt om Skt. Jørgens Sø og tilbage igen – og den skal de løbe så mange gange som muligt fra lørdag klokken 12.00 og det næste døgn frem. Det vil dog også være muligt for de mindre trænede løbere at deltage i udfordringen. Hold af op til ti personer vil kunne dele strabadserne imellem sig, og der vil både være præmie til den løber/det hold, som når flest omgange inden for de 24 timer samt den, som har haft den hurtigste omgangstid. Er du i form – og trænger du til en udfordring – så kan tilmelding til løbet ske via SportOutdoors hjemmeside.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.