Spejder for en dag
Som de foregående 4 år holder KFUM-Spejderne, Hvidovre Syd Gruppe åbent hus tre onsdags-aftener i sommerferien. I år bliver det i ugerne 27, 28 og 29, og der er åbent mellem kl. 19.00 og 21.00. Arrangementerne henvender sig til børn mellem 6-10 år, og aktiviteterne er klassiske spejderaktiviteter som at bygge rafter, lave opgaveløb, bage snobrød og en masse andet sjovt. Det er gratis at deltage, og man skal ikke tilmelde sig, men bare møde op ved spejderhytten på Hvidovre Strandvej 13.