Ikke lige adgang for alle

En "lille" ændring i den eksisterende driftsaftale med Hvidovre Havn udløste principiel diskussion i Kommunalbestyrelsen

Artiklens øverste billede

I forbindelse med genforhandling af driftsaftalen vedrørende drift af Hvidovre Havn, vedtog Kommunalbestyrelsen, at der i fremtiden (kun) kan tilbydes vinteropbevaringsplads til udefra kommende både, såfremt der ikke er bådejere bosiddende i Hvidovre på venteliste . Den treårige driftsaftale mellem Hvidovre Sejlklub Suset og Hvidovre Kommune udløber den 31. december 2006 og Skole- og Kulturforvaltningen havde derfor den 10. august møde med Hvidovre Sejlklub omkring genforhandling af aftalen. En ny driftsaftale blev forhandlet på plads, men efterfølgende opstod der uenighed om, hvorvidt det skal være muligt for "udefra kommende brugere" at få tildelt en vinteropbevaringsplads. Hvidovre Sejlklub Suset definerede den 31. august overfor Skole- og Kulturforvaltningen udefra kommende brugere som medlemmer, der står på land i vinterhalvåret, men som ikke har bøjeplads om sommeren i Hvidovre Havn. Disse brugere er ikke nødvendigvis borgere i Hvidovre kommune. Suset oplyste endvidere, at nye medlemmer - som man ikke har bøjeplads til ved indmeldelsen - bliver tilbudt at "flytte rundt i havnen" og stå på land i vinterhalvåret. Her er typisk tale om borgere fra Hvidovre. I alt drejer det sig om 18 både heraf 11 borgere i Hvidovre kommune, og syv borgere i andre kommuner med op til 40 års anciennitet i Hvidovre Sejlklub Suset. På baggrund af disse oplysninger udarbejdede Skole- og Kulturforvaltningen i september forslag til ændring i driftsaftalen. Udefra kommende brugere slettes nu i driftsaftalen og i stedet tilføjes, at der fremadrettet ikke vil kunne tilbydes vinteropbevaringspladser til udefrakommende både. Vinterpladser tilbydes fremadrettet kun til bøjepladslejere. Sejlklubben Suset var ikke tilfreds med den foreslåede ændring og Kultur- og Fritidsudvalget besluttede da også på sit møde den 23. oktober 2006, at anbefale til beslutning i Kommunalbestyrelsen, at der fortsat tilbydes vinteropbevaringspladser til udefra kommende både. Denne beslutning blev fulgt op af Økonomiudvalget, der den 30. oktober anbefalede Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling godkendt. Stor overraskelse Intet tydede derfor på, at sagen om genforhandling af driftsaftalen for Hvidovre Havn - det var punkt 32 på Kommunalbestyrelsens dagsorden – var andet end blot et punkt der skulle tages til efterretning. Man havde fra politisk side en klar og nærmest enslydende indstilling fra såvel Kultur- og Fritidsudvalget som fra Økonomiudvalget. Ganske vist havde forvaltningen på et tidspunkt haft et andet forslag i spil, men dette forslag havde vist sig ikke at være tilfredsstillende for brugeren - Hvidovre Sejlklub Suset. Stor var overraskelsen derfor i byrådssalen, da Socialdemokratiet stillede et ændringsforslag, nemlig at, der kan tilbydes vinteropbevaringsplads til udefra kommende både, såfremt der ikke er bådejere bosiddende i Hvidovre på venteliste. Ændringsforslaget udløste en længere debat med tre gennemgående "pinde". Dels blev naturligvis selve den konkrete sag - nemlig de umiddelbare konsekvenser for Suset og Hvidovre Havn – vendt og drejet. Det var den første pind. Den anden pind var mere principiel: Hvis hvidovreborgere automatisk i denne sag stilles forrest i køen – hvordan så i andre foreninger og sportsklubber? Er man et mindre "godt" medlem, fordi man er bosiddende i en anden kommune? Hvidovres borgere benytter i stort omfang også aktiviteter, foreninger og tilbud i andre kommuner på Vestegnen. Ville det være rimeligt hvis hvidovreborgerne her stod bagerst i køen når der skulle fordeles baner, tider og andre ressourcer? Den tredje pind var også af principiel karakter - men her gik principdiskussionen på "forretningsordenen" i Kommunalbestyrelsen. Liste H (Arne Bech), F (Niels Ulsing) og T (Pernille Falcon) var bestemt ikke tilfredse med at en sag, som der var enighed om i udvalgene, pludselig fik et ændringsforslag fra Socialdemokratiet med på vejen i sidste øjeblik. Utilfredshed - Vi er ikke tilfredse med ændringen af driftsaftalen, siger Lasse Petersen fra Hvidovre Sejlklub Suset. - Når vi får et nyt medlem som gerne vil have bøjeplads - og hvis der ikke er en ledig plads - kan vi i langt de fleste tilfælde klare problemet ved at lade vedkommende "cirkulere" i havnen, idet der altid er både på langtur, på land og så videre. "Guleroden" er, at vi i det mindste kan tilbyde en plads på land. Hvis vi ikke har denne mulighed, må vi forvente at vedkommende flytter sin båd et andet sted hen. Det kommer i praksis for os til at betyde, at vi ikke kan "holde" båden/det kommende medlem på en venteliste. Dette kommer efterfølgende til at betyde, at ikke kan udfylde de tomme pladser med betalende bøjepladsbrugere. Vi forstår ikke baggrunden for ændringen. Hvis formålet er at favorisere hvidovreborgere, sker dette i forvejen. Såfremt der er to både med samme anciennitet - og den ene ikke er bosiddende i Hvidovre, er det hvidovreborgeren der har fortrinsret til pladsen… oas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.