Få testet dine lunger i Hvidovre
Arrangement i Stationscentret næste onsdag
l Næste onsdag den 15. november kan du få testet lungerne i Hvidovre. Anledningen er international KOL-dag, som markeres med lunge-arrangementer over hele landet. Vestegnens Lungeklinik åbner en stand i Hvidovre Stationscenter på KOL-dagen. Her vil der stå sygeplejersker fra kl. 11.00 til 14.00, som måler folks lungefunktion, samt tilbyder kuliltemåling. Der bliver information både skriftligt og mundtligt, om KOL og rygestop. Vigtigt at kende sin lungefunktion KOL er en snigende sygdom, som i dag tæller 300.000 patienter i Danmark. Det afgørende er at opdage sygdommen i tide inden den udvikler sig alvorligt: - Omkring hver 4. ryger udvikler før eller siden KOL, men mange opdager det ikke før sygdommen er fremskreden og dermed ganske alvorlig for patienten, siger Charlotte Fuglsang, direktør i Danmarks Lungeforening. - KOL giver kronisk nedsat lungefunktion, så det bliver svært at få vejret og sygdommen kan ikke kan helbredes. Sidste år holdt Danmarks Lungeforening for første gang lungefunktionsmålinger i Rødovre Centrum, og det blev et stort tilløbsstykke. I alt fik over 350 mennesker testet deres lunger sidste år, og Danmarks Lungeforening håber på et lignende fremmøde i år.