Kom om smag på årgang 2006
Frederiksborg Vin stikker om på søndag og holder julemarked i Laden på Skovmosegård i Harløse
Søndag er der Julemarked i Laden på Skovmosegård i Harløse. Julemarkedet er arrangeret af Frederiksborg Vin. Denne søndag bliver 2006-vinen stukket om, og gæster og andelshavere får lejlighed til at smage på en noveaux-udgave af vinen. På julemarkedet kan man desuden stifte bekendtskab med en julevin fra Barbera d'Asti i import hos Korsholm Vine, og man kan købe et begrænset antal Brøckhouse Frederiksborg Slotsøl med en kongelig rabat. Man kan smage på den nye Frederiksborg Vin julespegepølse og købe spindevarer, keramik og håndsyede nisser.