56-årig kvinde eftersøges
Hillerød Politi søger oplysninger om kvinde, der forsvandt under hundeluftetur
Politiet er netop nu i gang med en eftersøgning med blandt andet helikoptere i området omkring Holmene og Teglgårdssøen. Eftersøgningen blev sat i gang i formiddagen, da en hund kom alene hjem fra en luftetur. Hundens ejer, en 56-årig kvinde, var forsvundet, og der blev straks slået alarm til politiet, der nu er meget interesserede i oplysninger fra folk, der kan have set kvinden. Samtidig opfordrer vagthavende ved Hillerød Politi Hans Gosvig til at man tjekker haver, carporte, brændeskure og andre steder, fordi politiet frygter, at hun ligger et sted og er hjælpeløs. Kvinden beskrives som 56 år, almindelig af bygning og 160 centimeter høj. Hun har lyst hår og var iført en lysegrøn jakke og antageligt cowboybukser. Hillerød Politi kan kontaktes på 48261448.