Lastbil nedlagde lysmast
Ringende mobiltelefon fik lastvognschauffør til at glemme trafikken på Skansevej
En 47-årig lastbilchaufførs iver efter at svare sin ringende mobiltelefon førte onsdag klokken godt 10 til, at en lysmast på Skansevej blev nedlagt. Telefonen ringede, netop som chaufføren passerede nummer otte. Ifølge vagthavende hos Hillerød Politi har han forklaret, at han ville køre ind til siden, da telefonen ringede. Køreturen endte mod lysmasten, der væltede, og ledningerne faldt ned på vejen. Derfor måtte både belysningsvæsnet og brandvæsen tilkaldes.