To drenges pjækkedag endte på politistationen

13-årige drenges pjækkedag gik over gevind. De snittede sig med en stålbørste for at simulere et overfald

 

To 13-årige hillerøddrenges pjækkedag endte onsdag med flere timer på politistationen, samtale med skoleinspektøren og to par formentlig meget røde ører. Historien begyndte ved 11.30-tiden, da en voksen fulgte to drenge ind på politistationen. De to drenge havde en drabelig historie at fortælle. På vej til skole var de ved otte-tiden på Frederiksværksgade blevet overfaldet af tre gerningsmænd og skåret med knive i ansigtet og på armene. 100 kroner var desuden blevet frarøvet dem. Om overfaldet havde de fortalt til nogle kammerater og et par voksne, hvilket førte til besøget på politistationen. Her forklarede de hver for sig meget detaljeret og overbevisende om overfaldet. Politiet fik begge drenges snitsår fotograferet, forældrene blev tilkaldt, og der blev bestilt tid til yderligere undersøgelser på hospitalet. "Men da vi så forstørrelserne af billederne af drengenes sår, begyndte vi at blive mistænksomme. Det lignede mere resultatet af en stålbørste end en kniv," beretter vicekriminalkommissær Morten Riisager, Hillerød Politi. Drengene fastholdt imidlertid deres forklaringer under afhøringerne på politistationen, og først da politiet tog drengene - hver for sig - ud på det angivne gerningssted, krakelerede historien. "Ude på stedet gav drengene vidt forskellige forklaringer på, hvor gerningsmændene var kommet fra, og hvordan overfaldet var foregået i detaljer. Og så faldt deres forklaringer til jorden. Der var ikke nogen gerningsmænd, ikke noget overfald. Det var ganske enkelt et forsøg på at lave en pjækkedag, som var gået over gevind, drengene havde selv påført sig de overfladiske sår," fortæller Morten Riisager, der desuden oplyser, at den forsvundne hundredekroneseddel blev fundet i den ene drengs strømpesok. Den mislykkede pjækkedag brugte en god del af flere betjentes og kriminalfolks arbejdsdag. Alligevel forfølger politiet ikke sagen yderligere over for drengene, der dog fik lov til at slutte dagen med at blive kørt i politibil ud til deres skole for at forklare sig over for skoleinspektøren.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.