Rektor raser over finanslov
Frederiksborg Gymnasiums rektor beskylder regeringen for aftalebrud, og han frygter for gymnasie-elevernes fremtid
Peter Kuhlmann, der er rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, beskylder regeringen for aftalebrud. Regeringens forslag til næste års finanslov indeholder nemlig ikke de økonomiske midler, som gymnasierne blev lovet i aftalerne om gymnasie-reformen, og det kan få alvorlige konsekvenser for kommende gymnasie-elever, mener Peter Kuhlmann. "Hvis det ender med det, som regeringen har lagt op til, så bliver jeg nødt til at finde en besparelse, som gør, at vi kan få budgettet til at hænge sammen - men den eneste knap, jeg kan skrue på, er klassekvotienten for de 13 klasser, der starter næste år," siger Peter Kuhlmann.
Op til 37 elever i hver klasse
Derfor kan kommende gymnasie-elever på Frederiksborg Gymnasium formentlig lige så godt vende sig til tanken om at sidde meget tæt i klasselokalerne. "Klasselokalerne på Frederiksborg Gymnasium er bygget til 24 elever. I dag har vi presset 29 elever ind i disse lokaler, og hvis vi skal hæve antallet af elever i klasselokalerne, så tror jeg, at det fysisk bliver vanskelligt, og det bliver et urimeligt undervisningsmiljø for eleverne," siger rektoren. Peter Kuhlmann frygter, at højere klassekvotienter vil få en række alvorlige konsekvenser. "Undervisningskvaliteten vil falde, når der sidder flere elever i klasserne, og lærerne vil have sværere ved at holde øje med og vejlede og hjælpe den enkelte elev, så frafaldet vil formodentlig også stige," forudser Peter Kuhlmann.
Generations-egoisme
Peter Kuhlmann håber, at politikerne vil tænke sig om en ekstra gang, og han minder finansminister Thor Pedersen om, at der kun var 22 til 24 elever pr. klasse, dengang han gik på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød. "Nu er vi oppe på 29 elever pr. klasse, og Thor Pedersens finanslov tvinger os til at hæve klassekvotienten yderligere. Det synes jeg faktisk er generations-egoisme, at dengang man selv gik i gymnasiet, havde man det godt, men ens børn og børnebørn skal altså havde det dårligere. Det er ikke godt i den globale konkurrence, at vi forringer undervisningssektoren", siger Peter Kuhlmann. Beregninger fra Gymnasiskolernes Rektorforening viser, at gymnasiereformen kommer til at koste skolerne et trecifret millionbeløb.