Rådhus får nyt kontorhus som nabo
Frederiksborg Gruppen på vej med markant byggeri på nyerhvervet grund, der ligger mellem det nye rådhus og Bøllemosen
byggeri "Et byggeri, som Hillerød kan være bekendt".Frederiksborg Gruppen A/S lover et byggeri af høj arkitektonisk klasse, når en ny, stor kontorejendom i nær fremtid skyder op på en 55.000 kvadratmeter grund på Trollesminde Allé, som Frederiksborg Gruppen har købt af en privar ejer.Grunden ligger mellem det kommende rådhus på Trollesminde og det grønne område Bøllermosen, og dén placering stiller særlige krav til byggeriet, fastslår Mads Søndergaard, der er er partner i Frederiksborg Gruppen."Vi skal i gang med at finde det helt rigtige koncept til grunden. Det skal være et byggeri, der er tidsvarende og fremtidssikret, og som tager hensyn til placeringen tæt på den grønne kile," siger Mads Søndergaard.
Kendt tegnestue
Frederiksborg Gruppen har allieret sig med det anerkendte arkitektfirma CF Møllers Tegnestue, som vil give forskellige bud på det kommende byggeri."Det skal være et byggeri, som vi og Hillerød kan være bekendt, når det står færdigt. Det er en fantastisk beliggenhed og vi ser nogle spændende muligheder i den," siger Mads Søndergaard.Lokalplanen tillader, at der bygges op til cirka 16.500 kvadratmeter. Om byggeriet skal være til en enkelt stor lejer, eller om der skal være flere lejere, er nogle af de muligheder, som Frederiksborg Gruppen overvejer."Vi regner med at have tegningerne klar i løbet af foråret. Vi har talt med flere virksomheder, som har udvist stor interesse, men der er ikke underskrevet nogle aftaler endnu," siger Mads Søndergaard.