Fem spritbilister på et halvt døgn
Efterårsferien fik en fugtig start på vejene i Hillerød politikreds
Efterårsferien fik en halvskidt optakt hos politiet i Hillerød, som på et halvt døgn standsede usædvanligt mange spritbilister på vejene i Nordsjælland.Normalt fanger politiet en enkelt spritbilist i døgnet i politikredsen, men fra fredag eftermiddag til lørdag morgen blev fem bilister standset med for meget sprit i blodet.Den første spritbilist blev fældet fredag eftermiddag på Sandholmgårdsvej i Allerød. Her blev en 55-årige mand fra Ølstykke standset i forbindelse med en hastighedskontrol, og det viste sig, at manden ikke bare havde for meget fart i bilen - han havde også drukket for meget.Derefter blev fire bilister fældet i denne rækkefølge:Kl. 18.12: En 56-årig mand på Bymose Allé i Helsinge.Kl. 01.10: En 40-årig mand på Græsted Hovedgade.Kl. 02.10: En 19-årige mand på Banevang i Allerød.Kl. 0.16: En 27-årig mand fra Gentofte på Herredsvejen i Hillerød.