Færre børn skal tvangsfjernes i Hillerød

Nyt børnehus skal sætte ind med tidlig hjælp til familier, der kommer i krise på grund af sygdom, misbrug eller andre forhold, som kan ende tvangsfjernelser af børnene

 

Færre børn af belastede familier i Hillerød skal i fremtiden anbringes udenfor hjemmet. Sådan lyder intentionen bag et nyt børnehus, som i 2007 etableres i Hillerød Kommune i forbindelse med, at kommunen overtager Ungecentret, som er en døgninstitution for belastede unge under Frederiksborg Amt. Ungecentret, som ligger på Åmosevej i Hillerød, er i dag målrettet stofmisbrugere, psykisk syge, kriminelle, ensomme og utilpassede unge. Men fra 2007 ændres centrets aktiviteter til et børnehus, som tidligt kan komme på banen med hjælp til familier, som er ved at gå i opløsning på grund af sygdom, misbrug eller andre kriser. Børnehuset vil løbende kunne tage sig af otte-ti familier med børn ned til fem år. Hjælpen vil bestå af forskellige initiativer i børnenes vante omgivelser, så man undgår den mest drastiske løsning, nemlig at skulle fjerne barnet fra hjemmet. "Det er så absolut at foretrække, at man kan fastholde børnene i deres lokale netværk, såsom skole, fritidsaktiviteter og kammerater. Der vil dog også være en mulighed for, at børnene kan bo i børnehuset i en kortere periode, hvis familien er opløsning," sagde formand for Børne- og Familieudvalget, Rene Silword (S), da sagen blev behandlet på Sammenlægningsudvalgets møde onsdag aften. Som et af initiativerne tilknyttes et eventbureau til børnehuset, som skal lave forskellige aktiviteter med børnene, for eksempel teater, videofilm eller kanoture. Aktiviteterne kan for eksempel laves sammen med barnets skole og være med til at forebygge ensomhed og mobning. "Disse børn har ofte haft mange nederlag. Ved at være med til at for eksempel at lave film eller teater, kan de få noget positiv energi og et spark til at komme videre," siger Rene Silword. Cirka 100 børn anbringes årligt udenfor hjemmet i Hillerød. Det nye Børnehus vil koste omkring 4,5 millioner kroner at drive årligt, når det er fuldt belagt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.