Hillerød får seks millioner kroner som plaster på såret

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fordelt 172 millioner kroner til kommuner i hovedstadsområdet, som bliver særlig hårdt ramt af udligningsreformen

 

En håndfuld millioner. Det var, hvad der var i posen til Ny Hillerød Kommune, da indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag besluttede at uddele i alt 172 millioner kroner til kommuner i hovedstadsområdet, som er blevet særlig hårdt ramt af udligningsreformen. Ny Hillerød Kommune skønnes at tabe 86 millioner kroner på udligningsreformen til næste år, men kommunen må nøjes med et tilskud på seks millioner kroner fra den særlige pulje. Det er dog bedre end ingenting, konstaterer borgmester Nick Hækkerup (S): "Det redder ikke kommunens økonomi og ændrer ikke på nogen af de ting, vi har sat i værk i budgettet for at forbedre økonomien, såsom skattestigninger og besparelser. Men jeg ser det alligevel som en erkendelse fra regeringen af, at vi er blevet meget hårdt ramt af udligningsreformen. De synspunkter, som vi overhovedet ikke kunne komme igennem med i foråret, dem bliver der nu lyttet lidt til," siger Nick Hækkerup. 19 kommuner i Hovedstadsområdet havde søgt om et særtilskud, hvoraf 12 fik held med ansøgningen. Men selv om Hillerød altså havde håbet på et tilskud, så er der ikke taget højde for pengene i det nye budgetforlig, og derfor vil pengene under alle omstændigheder være en forbedring: "De vil blive lagt oven i budgettet, som det ligger nu. Der er altid nogen ting, der skubber i hver sin retning, når man gør det endelige budget op, og der er det da en fordel at have seks milllioner kroner ekstra. Men det giver ikke anledning til at ændre på nogen ting i budgettet," siger Nick Hækkerup.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.