Butikker betaler formuer for at skaffe nye medarbejdere
Detailhandelen har set de første eksempler på, at butiksansatte headhuntes, og nogle af de store kæder henter ansatte i Skåne
Mangelen på kvalificeret arbejdskraft i detailhandelen er nu så udtalt, at nogle arbejdsgivere betaler rekrutteringsbureauer op til 100.000 kroner i dusør for at få headhuntet den rigtige medarbejder. Underforstået: Den pågældende har et fast og vellønnet job, men får nu et bedre tilbud. Cheføkonom i Dansk Handel & Service Jan Poulsen bekræfter, at arbejdsgiverne udfolder stor opfindsomhed for at få besat de ledige stillinger. "Andre tyr til vikarbureauer. Hvis man ikke er sikker på, at man har beskæftigelse til hele året, kan det være en mindre risikabel løsning," siger Jan Poulsen. "Arbejdsformidlingssystemet har længe arbejdet med at rekruttere i flere amter. Nu er enkelte af de store i branchen begyndt at rekruttere i Skåne, hvor ledigheden i detailhandelen stadig er noget højere end her. Det har den fordel, at vi ikke skal slås om de samme rekordfå ledige i vores egen region," siger cheføkonomen. Læs mere i Erhvervs Avisen der udkommer sammen med Hillerød Posten fredag