Fjernvarme-pris op med 25 procent

13.000 kunder hos Hillerød Fjernvarme har i al ubemærkethed fået en stor ekstraregning

 

13.000 kunder under Hillerød Varmeforsyning har i al ubemærkethed fået en stor ekstraregning for deres fjernvarme. Da fyringssæsonen 2006-2007 startede i juli, var prisen sat op med 25 procent på både abonnementet og en megawatt-time. Dermed er udgiften til varme i en almindelig familie med et typisk forbrug på 18 megawatt-timer i et hug blevet 2500 kroner dyrere om året. Hillerød Varmeforsyning har orienteret om prisstigningen på side tre i sin folder "Information til vore kunder". Men der er ingen nærmere forklaring på stigningen, og den er heller ikke indregnet i det acontobeløb, som kunderne skulle betale i august. Driftleder Kaj Jensen, Hillerød Varmeforsyning, erkender, at man kunne have gjort mere for at informere forbrugerne om prisstigningen. "Helt klart. Vi kunne godt have gjort mere ud af at forklare, at det er nødvendigt at hæve priserne. Omvendt så koster information også penge, og der er jo kun forbrugerne til at betale regningen," siger han.

Energipriser stiger

Driftlederen forklarer stigningen med de kraftigt stigende energipriser. Desuden har der været et efterslæb, fordi Hillerød Varmeforsyning sidste år undlod at hæve prisen, trods de stigende energipriser på verdensmarkedet. Det skyldtes, at man i stedet tilbagebetalte et større million-beløb til kunderne efter at have kørt med for høje priser i nogle år. "Men trods prisstigningen er fjernvarme stadig fantastisk billig. For en husstand med et normalt forbrug er det næsten 10.000 kroner billigere om året i forhold til olie," siger Kaj Jensen. Driftlederen tilføjer, at prisstigningen vil blive indregnet i de kommende aconto-betalinger. At det ikke skete ved den første skyldes, at prisstigningen ikke var endeligt godkendt i økonomiudvalget.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.