12 biler udsat for hærværk
Tre steder i Kolding har 12 forskellige biler i løbet af weekenden været udsat for hærværk. På Frederik den 2. vej, på Gefionvej og på Birkemosevej har ukendte gerningsmænd med en skarp genstand lavet ridser på fire forskellige biler hvert sted.
Bilerne er blevet ridset på både kølerhjelm og langs siderne. Politiet ved endnu ikke, om der er en sammenhæng mellem de mange sager.