Sådan var gerningsmanden tatoveret
Under leg med nogle veninder på det grønne og rekreative område Smørhullet ved Stubbedamsvej i Helsingør, blev en kun 10-årig pige fra Helsingør torsdag ved 17-tiden overfaldet af en mand, som omfavnede hende bagfra og herunder holdt hende for munden. Pigen gjorde dog så meget modstand ved at sparke og vride, at hun til sidst kom fri og løb væk fra stedet, mens hun råbte efter hjælp. Det oplyser Nordsjællands Politi, som samtidig efterlyser manden ud fra de oplysninger, som pigen og hendes veninder har videregivet.
Gerningsmanden forsvandt i ukendt retning og beskrives som: mand, ikke etnisk dansker af udseende, 20-40 år, alm. af bygning, hvid i huden, skægstubbe, iført kasket under hætten til en sort hættetrøje med hvid snøre og lomme foran, bløde sko med hvide snørebånd og hvid snude, tatoveringer på begge underarme, beskrives som: højre arm: band og tre fuck-fingre på hver side af bogstaverne, venstre underarm: dollartegn og stjerne.
Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4, hvis du har informationer om hændelsen eller gerningsmanden.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg - KLIK HER