Rålam skambidt af hund

Arboretmester Ole Byrgesen appellerer til hundeejere om at holde deres hunde i snor efter fundet af endnu et skambidt rålam

Artiklens øverste billede
Arboretmester Ole Byrgesen med det skambidte rålam, der ikke overlevede mødet med en hund. Foto: Privat

Da Ole Byrgesens hustru tirsdag eftermiddag var på gåtur i Arboretet i Hørsholm, mødte der hende et ubehageligt syn.
Hun fandt et rålam, der var blevet skambidt og sandsynligvis havde lidt en langsom død af blodtab. Ole Byrgesen er sikker på, at det er en løsgående hund, der har været på spil.
"Ræven kan gå efter rålam, hvis de er små og syge, men det var ikke tilfældet med den her. Den var blevet bidt i benet, og skindet var nærmest flået af. Det ville en ræv ikke gøre," siger han og fortæller, at moderen til rålammet tidligere på dagen havde løbet stresset rundt udenfor kontoret og vist tegn på, at noget var galt.

Forbud mod hunde

Et skambidt rålam er desværre langt fra en sjælden oplevelse. Omkring fire gange årligt, må Ole Byrgesen ud og tilse råvildt, der er blevet bidt af hunde. Og halvdelen af gangene er det sket indenfor Arboretets indhegning, hvor det slet ikke er tilladt at have hunde med.
"Selv den mest velopdragne hund kan komme i blodrus, når den får færten af vildt. Så ejerne bør i det mindste altid have hunden i snor, når de færdes i nærheden af råvildt. Det er forfærdeligt at skulle aflive et dyr, fordi det er blevet bidt af en hund. Det hører ingen steder hjemme," siger Ole Byrgesen.
Han oplever også, at folk ind i mellem fjerner skiltene med adgang forbudt for hunde eller ødelægger dem.

Dette rålam blev brutalt bidt ihjel af en hund. Foto: Privat

Botanisk samling

Udover at være til fare for vildtet, er hundene nægtet adgang, da Arboretet rummer en unik samling af træer og buske, der bruges til undervisning og forskning i genetik, botanik- og planteanvendelse.
"Mange tror, at det er en park, men det er en botanisk samling, hvor de studerende og forskerne skal kunne gå og fordybe sig i arbejdet i fred og ro. Vi samler også meget fra jorden, som skal bruges i forskningen, og så går det ikke, at hundene har tisset på det, eller at der ligger hundelorte," siger Ole Byrgesen.
De klipper hvert år mellem 15.000-20.000 kviste, der skal bruges til undervisning og forskning, og dertil kommer indsamling af bær, kogler og frø.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.