Våd aften sluttede brat: Venner anholdt efter fem dumme minutter med politiet
De blev begge anholdt.
To unge 19-årige mænd havde onsdag aften fået lidt rigeligt at drikke, hvilket medførte en højtråbende og forstyrrende adfærd i det centrale Aarhus. Det viste sig at være starten på slutningen af en våd aften.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi,
For da en patrulje fra politiet forsøgte at få den ene af de to unge mænd til at dæmpe sig og bad ham forlade Skt. Clemens Bro i Aarhus, ytrede han sig i knap så pæne vendinger mod politiet, og han nægtede samtidig at samarbejde med betjentene.
Han blev derfor anholdt kl. 02.05.
Blot fem minutter senere – kl. 02.10 – blev hans 19-årige kammerat også anholdt på Kannikegade i Aarhus C. Også han nægtede at samarbejde, og heller ikke han havde de store intentioner om at efterkomme politiets anvisninger om ikke at blande sig i politiets arbejde.
Den 19-årige kammerat havde blandt andet taget fat i den ene af betjentenes arme og forsøgt at trække sin anholdte ven væk fra betjentene. Begge blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
am