I kritisk tilstand: Kørte frontalt ind i træ
Manden var alene i bilen.
En 60-årig mand kom mandag 27. marts klokken 06.56 alvorligt til skade i en ulykke på Fuglsangvej ved Hammel, hvor han i sin bil kørte frontalt ind i et træ.
Bilisten var i kritisk tilstand i forbindelse med ulykken og blev kørt til behandling på hospitalet.
Lokalavisen har tirsdag eftermiddag været i kontakt med Østjyllands Politi, der ikke har nyt om hans tilstand.
Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvor på Fuglsangvej ulykken skete, udover at han kørte i den sydøstlige retning.
Manden kommer fra en by lidt syd for Aarhus, oplyser politiet til Lokalavisen.dk.
Han var alene i bilen, da ulykken skete.