Politiet jagter knivmand
En mand er lige nu på fri fod efter et knivoverfald.
En person er blevet stukket med en kniv - og politiet efterlyser gerningsmanden.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Her står der, at overfaldet er sket på Gl. Vardevej i Esbjerg - og politiet blev tilkaldt klokken cirka 14.40.
Det betød, at vejen kortvarigt blev afspærret.
Gerningsmanden beskrives ifølge politiet som cirka 35 år gammel og med langt, mørkt hår.
»Vi har en formodning om, hvem det er,« siger Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Lokalavisen.dk.
Politiet oplyser, at overfaldet ikke er banderelateret og offeret er kun lettere tilskadekommen.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
jro