Troede ikke loven gjaldt dem: Det blev dyrt
Et biogasanlæg fra det sydlige Vestjylland blev fredag ved retten i Esbjerg idømt en bøde på intet mindre end 360.000 kroner, fordi man havde undladt at indsende data fra tre bilers takografer for kontrolperioden januar 2021 - også selvom at Færdselsstyrelsen havde bedt om det.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
Biogasanlægget havde haft den opfattelse, at de var undtaget fra reglerne om at bruge takograf, der blandt andet registrerer køre/hviletiden.
Og biogasanlægget nægtede sig derfor skyldig. Men da retsformanden gav en klar tilkendegivelse om sagens udfald, valgte man på den baggrund alligevel at modtage bøden.
am