Farlig sms: Klik ikke på linket
Politiet advarer om svindlere, der forsøger at lokke penge fra godtroende borgere.
Personer, der trykker på et link i en sms er i fare for at blive franarret penge.
Det oplyser Nordjyllands Politi, der har fået henvendelser fra flere borgere om den mystiske sms.
Afsenderen står som Reg-Nordjyllands[dot]net.
»Pas på! Der er tale om svindel! Tryk aldrig på linket,« oplyser politiet.
Gerningspersonerne forsøger nemlig via linket at få kontakt til borgere og lokket penge fra deres konti.
»Modtager du denne som sms eller mail, så slet den,« lyder den klokkeklare opfordring.
Der opfordres også til at advare venner og bekendte.
jro