Cyklist ramt af bil
Bilisten er nu sigtet i sagen.
En 37-årig cyklist er blevet kørt ned af en bil på Rosenvangs Allé ved Skanderborgvej i Viby.
Det oplyser Østjyllands Politi, der modtog melding om uheldet klokken 13.49.
»Bilen blev ført af en 74-årig mand. Han er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt,« siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Din Avis Aarhus.
Cyklisten skal ikke umiddelbart være kommet alvorligt til skade.