Anklager om tragisk drabssag: »En fiktiv narkohandel, der gik galt«

Den drabstiltalte hævdede, at han dræbte 18-årige Mads Arberg i selvforsvar.

Artiklens øverste billede
I dag blev tre mænd fremstillet i Retten i Aarhus tiltalt for at have knivdræbt 18-årige Mads Arberg i Viby i oktober 2021. Foto: Arkivfoto/POLFOTO.

I dag begyndte retssagen mod tre unge mænd i alderen 19 til 20 år, som er tiltalt for at dræbe eller være med til at dræbe 18-årige Mads Arberg. 

Det tragiske drab fandt sted om aftenen 31. oktober 2021 på et stisystem ved Ormslevvej i Viby. 

Ifølge anklageskriftet, som Din Avis Aarhus har fået aktindsigt i, er en 20-årig mand tiltalt for manddrab og røveri, mens en mand på 19 år og en mand på 20 år er tiltalt for røveri og grov vold med døden til følge. 

De er endvidere alle tiltalt for at ulovlig våbenbesiddelse samt besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. 

De tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. 

En fjerde mand, som har siddet varetægtsfængslet i sagen, er allerede dømt i en tilståelsessag, der har kørt selvstændigt, oplyser politiet. Han er idømt to års fængsel for røveri og grov vold. 

Derudover er en femte mand idømt 30 dages fængsel for at have hjulpet med at bortskaffe beviser i form af kniv og beklædning. 

Jeg var bange. Han prøvede at kvæle mig.

Drabstiltalte.

»En fiktiv narkohandel«

Specialanklager, Jesper Rubow, beskrev sagen som »en fiktiv narkohandel, der gik galt. Fiktiv, fordi det aldrig var planen, at Mads Arberg skulle have penge,« forelagde han. 

Det er Anklagemyndighedens opfattelse, at mændene angiveligt skulle have aftalt med Mads Arberg, at de ville købe skunk af ham, men i virkeligheden var deres plan at frarøve ham stofferne.

Ifølge anklageskriftet drejede det sig angiveligt om 1.086 gram skunk. 

Under røveriet blev den 18-årige stukket flere gange med kniv, hvilket endte med, at han afgik ved døden. 

Allerede samme nat anholdte Østjyllands Politi to formodede gerningsmænd, og siden blev yderligere to mænd anholdt og sigtet i sagen. 

Til dagens retsmøde fremlagde Jesper Rubow billeder fra gerningssteder og retsmedicinske billeder af Mads Arbergs snit- og stiklæsioner. 

Der blev lagt blomster og beskeder foran Aarhus Handelsgymnasium efter drabet på 18-årige Mads Arberg i oktober 2021. Arkivfoto Mads Andreas Frost

Hvorfor skulle Mads dø?

Den 20-årige mand, som er tiltalt for manddrab, var første mand til at afgive forklaring i retten. 

Han nægtede sig skyldig i manddrab, men erkendte vold med døden til følge. Han hævdede, at han dræbte Mads Arberg i nødværge. 

Af straffelovens §13 fremgår det, at en handling, som er foretaget i nødværge, er straffri, mens manddrab kan føre til livstidsdom. I de fleste sager er udgangspunktet dog 12 års fængsel. 

Strafferammen for vold med døden til følge er op til 10 års fængsel, ofte bliver fængselsstraffen dog kortere.

Under afhøringen forklarede han, at det aldrig var meningen, at Mads Arberg skulle have penge for narkohandlen. Han - og de øvrige tiltalte - var nemlig indblandet i et narkomiljø, hvor de skyldte penge. 

Derfor kom de på idéen om at frarøve Mads Arberg knap et kilo skunk, så de kunne betale pengene tilbage, »da det ellers kunne gå meget galt,« forklarede han. 

Han forklarede, at det kun var ham, som vidste, at det ikke var en ”normal” narkohandel, der skulle finde sted den aften på Ormslevvej. Planen var, at skunken skulle frarøves fra Mads Arberg. 

Specialanklager Jesper Rubow spurgte, om vold eller trusler var en del af planen. Det benægtede den drabstiltalte. Alligevel troppede han op på gerningsstedet bevæbnet med en kniv. 

Han forklarede, at kniven skulle bruges til at true Mads Arberg, hvis det blev nødvendigt. Det kunne det blive, fordi den drabstiltalte vidste, Mads Arberg ville betales for skunken. Der var altså, ifølge ham selv, en risiko for, at Mads Arberg »ville være på vagt.«

Den drabstiltaltes forklaring gik på, at der opstod skænderi og tumult, fordi Mads Arberg ville se pengene, før han udleverede skunken. Det endte ifølge den drabstiltalte med, at han blev lagt i ”headlock” af Mads Arberg. 

»Jeg var bange. Han prøvede at kvæle mig,« forklarede han. 

Han skulle i den forbindelse have trukket kniven frem, og stukket Mads Arberg flere gange både i brystet, skulderen og på armene. Efterfølgende skulle han angiveligt være løbet hjem til den medgerningsmand, som var med til at skille sig af med gerningsvåbnet og den drabstiltaltes tøj. 

Afhøringen af den drabstiltalte fortsætter i morgen, hvor også flere vidner skal afgive forklaring. 

Retssagen mod de tre mænd føres som en nævningesag, hvilket betyder, at Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf på minimum fire år. Desuden nedlægges der påstand om udvisning af den drabstiltalte. 

Der er berammet ti retsmøder, og der forventes at falde dom i sagen 27. april. 

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.