Malere og overbo trodsede kraftig røg og reddede kvinde ud af brændende bygning

I dag har politiet hyldet syv hverdagshelte.

Artiklens øverste billede
Fra venstre: Politidirektør Frits Kjeldsen, Werner Dobrick, Nadja Lykke Andersen, Sabrina Helbo Lindberg, Vadym Sosnovskyy, Brian Christensen, Brian Rosenstrøm og politiinspektør Henrik Thrane Jensen. En enkelt dusørmodtager deltog ikke. Pressefoto

Syd- og Sønderjyllands Politi uddelte i dag, mandag, dusører til syv af hverdagens helte. Dusørceremonien blev afholdt på politigården i Esbjerg, hvor dusørmodtagerne modtog stor tak og diplomer af politidirektør Frits Kjeldsen. 

Dusøren er på 1000 kroner.

»De syv borgere har hver især ydet en helt ekstraordinær indsats, og det synes vi fra politiets side fortjener en særlig anerkendelse. Beløbet er ikke stort, men vi håber, at modtagerne forstår, at vi sætter meget stor pris på deres indsats. Det er betydningsfuldt, at borgere på denne måde hjælper andre borgere,« siger politidirektør Frits Kjeldsen i en pressemeddelelse fra politikredsen.

Efter ceremonien fik dusørmodtagerne en rundvisning på politigården af politiinspektør Henrik Thrane Jensen. 

Dem blev der givet en dusør til:

VADYM SOSNOVSKYY

I forbindelse med modtagelsen af ukrainske flygtninge ydede Vadym Sosnovskyy en ekstraordinær indsats som frivillig tolk. En indsats der var både til gavn og støtte for politiet på et kritisk tidspunkt. Vadym Sosnovskyy havde fri fra sit arbejde, hvor han i stedet assisterede politiet hver dag fra tidlig morgen til aften. Vadym Sosnovskyy udviste samtidig meget stor omsorg for flygtningene, når de fortalte om deres oplevelser og traumer.

NICOLAI, BRIAN CHRISTENSEN og WERNER DOBRICK

Nicolai var lørdag den 28 januar 2023 ude at løbe en tur i Esbjerg sammen med en ven, der får det dårligt og falder om på jorden med hjertestop. Nicolai starter resolut hjertemassage op, men kan ikke tilkalde hjælp, da ingen af dem har en telefon med. Han får råbt en cyklist Brian Christensen og en gående Werner Dobrick an for hjælp. De kommer hurtigt til assistance med hjertemassagen, samt ringer 112 for at få tilkaldt en ambulance. Sammen fortsætter de hjertemassagen, indtil ambulancen kommer. Lægerne tilskriver vennens overlevelse og hurtige helbredelse den hurtige, effektive og resolutte indsats.

SABRINA HELBO LINDBERG, NADJA LYKKE ANDERSEN OG BRIAN ROSENSTRØM

Den 10. februar 2023 udbryder der brand i en lejlighed i en etageejendom i Esbjerg. I forbindelse med branden yder overboen Brian og malerne Nadja og Sabrina en ekstraordinær indsats, idet de får evakueret lejlighedens beboer, der stadig er i sit hjem. 

Malerne er på arbejde i opgangen og låser på eget initiativ sig ind i lejligheden med en nøgle, der er givet til malerne. Mens den ene maler alarmerer 112, lykkes det den anden maler og overboen at evakuere kvinden, velvidende at der er brand i lejligheden, samt kraftig røgudvikling i opgangen og ud af vinduerne. Patruljen vurderer, at kvinden ikke ville have været i live, hvis det ikke havde været for den gode og modige ekstraordinære indsats. 

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.