Kørt over af gummiged
Besøgende blev kørt over af gummiged, hvilket fik fatale konsekvenser.
En 67-årig mand er død efter at være blevet kørt over af en gummiged i Sdr. Felding ved Herning.
Det skete fredag formiddag, skriver Herning Folkeblad.
Ifølge mediet skete ulykken ved, at manden stod udenfor, da en gummiged kom kørende rundt om et hjørne. Gummigeden havde ifølge politiet en strømaskine til halm monteret foran, og den puffede til den 67-årige mand, så han faldt.
Derefter blev manden kørt over af gummigeden, og selv om der blev forsøgt førstehjælp, stod mandens liv ikke til at redde, oplyser politiet.
Politiet har også underrettet Arbejdstilsynet om ulykken.
Den afdøde mand var fra Holland, og han var på et virksomhedsbesøg på en gården, hvor ulykken skete.
ksa