Ældre kvinde i spritvanvid efter nyhed om utro mand: Nu er hun udvist
Hun havde fået at vide, hendes mand havde fundet en ny.
Juleaften havde hun drukket champagne i stride strømme - hvilket dog ikke afholdt hende fra at køre bil.
Hun blev stoppet - og en blodprøve viste, at hun havde en promille på 2,31. Promillegrænsen i Danmark er 0.5.
Nu blev den sidste jul i Danmark for den litauiske kvinde:
Hun er blevet udvist med indrejseforbud i seks år.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Den 60-årige kvinde blev stoppet på Indre Ringvej i Viborg en times tid efter midnat.
I retten oplyste kvinden, hun ikke kunne huske, hvor hun var på vej hen, da hun blev stoppet.
Hun fortalte endvidere, at hun havde fået at vide, hendes mand havde fundet en anden kvinde i Spanien. Den oplysning fik hende altså til at give los med champagnen.
Udover indrejseforbuddet blev kvinden idømt 20 dages betinget fængsel og en bøde på 4.500 kroner.
jro