49-årig kvinde kom alvorligt til skade efter at være kørt ned i grøft
Hun blev kørt på sygehuset efter soloulykke, oplyser politiet.
Fyns Politi kommer med en status på den solo-ulykke, der skete fredag eftermiddag på Fyn - nærmere bestemt på Volderslevvej i Odense.
Her kørte en kvinde i en grøft. Anmeldelsen af hændelsen kom klokken 17, og Fyns Politi efterlyste vidner, som skulle have set bilen køre galt.
På Twitter skriver politiet:
»Vi er nu færdige på stedet. En 49-årig kvinde er kommet alvorligt til skade og kørt på sygehuset. Hun skønnes dog heldigvis udenfor livsfare.«
ksa