16-årig forsøgt halshugget med machete på legeplads
Nu går anklagemyndigheden efter at få to af de tre tiltalte udvist af landet for bestandigt.
22. marts begynder sagen mod to 16-årige og en 18-årig, hvor den ene er tiltalt for drabsforsøg på en 16-årig, mens de to andre er tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.
Hændelsen fandt sted 13. december 2021 på legepladsen overfor Kirsebærhavens Skolen i Valby. Offeret var i livsfare.
Han blev offeret ført afsides af de tre og slået, inden den 16-årige knælede og blev hugget i baghovedet med en machete. Ifølge anklageskriftet gav det en dyb ni gange tre centimeter læsion i kranie-knoglen, og nakkebenet brækkede.
Den 16-årige dreng blev både stukket i højre side af ryggen og blev hugget i højre side af baghovedet. Det eneste, der reddede offeret, var den hurtige behandling, han fik.
Anklagemyndigheden går nu efter mere end fire års fængsel til den 16-årige, som er tiltalt for drabsforsøg. Og derudover går anklageren efter, at han og den anden 16-årige overfaldsmand skal udvises af Danmark for bestandigt.
Alle tre tiltalte i sagen nægter sig skyldige.
am