Politi efterlyser mand og kvinde
Politiet vil meget gerne tale med en mand og en kvinde, der måske har set noget i forbindelse med milliontyveriet i Allerød forleden
I forbindelse med tyveriet af pengeautomaten fra Danske Bank i Allerød forleden efterlyser politiet nu en mand og en kvinde, der gik forbi Danske Bank, lige før og mens tyvene var i gang.
Den kvinde, som politiet kan se på overvågningskameraerne fra byen, gik forbi banken klokken 01.49, hvor hun gik fra stationen og nedaf M.D. Madsensvej. Det er godt otte minutter før, at tyvene går ind i banken.
Manden gik forbi klokken 02.00 og gik i den modsatte retning.
Hvis du har set noget, så kan du ringe til Nordsjællands Politi på 114 og spørge efter Bjarne Frederiksen eller Christian Have.