Surfer forsvundet
Redningsaktion på Ishøj Strand
En båd i Køge Bugt fik øje på et havareret sejl fra en kite-surfer i vandet et stykke fra Ishøj Strand tirsdag eftermiddag. Sejleren slog alarm, og ikke længe efter rykkede brandvæsen, lægeambulance og politi ud til stranden. En båd blev sendt ud i området omkring 400 meter fra stranden uden at finde spor efter surferen, oplyser lokale kilder.
Det viste sig dog efter noget tid, at sejlet tilhørte en kitesurfer, som var i sikkerhed på kysten. Han havde mistet sejlet, men ikke været i havsnød.