Tog kvindelig ansat på brysterne
Mand krænkede ansat i svømmehal
En 30-årig mand fra Brøndby Strand krænkede i går eftermiddag en ansat i Ishøj Svømmehal, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Manden startede med at spærre vejen for den kvindelige medarbejder og bad hende derefter give ham et kys.
Dén tanke var hun ikke vild med, men manden blev ved og begyndte så at rage hende på brysterne. Det gjorde han to gange, indtil hun fik skubbet manden væk og slået alarm.
Politiet kom hurtigt til og anholdt manden, der blev taget med på stationen. Efter sin afhøring blev manden løsladt.