Indbrudstyv fanget på fersk gerning
Indbrud i Herlev
To mænd brød i går eftermiddag ind i et hus i Herlev på Stumpedal. Da politiet kom til adressen, konstaterede de, at en dør var brudt op, og der var stjålet smykker, bilnøgler og ure i huset. Dn ene af de to betjente løb om på bagsiden af huset. Og her på husets altan overraskede han de to indbrudstyve. Den ene af de to hoppede ned fra altanen og blev anholdt af politiet, mens det lykkedes den anden at løbe tilbage ind gennem huset og ud af hoveddøren til Stumpedal. Den anholdte blev kørt til Gladsaxe Politistation, og den anden mand er nu efterlyst.