Det er Leonard som er omkommet
En obduktion viser, at det er liget af den 18-årige Leonard Petersen som onsdag blev fundet i Ebeltoft Vig
Østjyllands Politi oplyser nu, at en obduktion har bekræftet, at det er liget af den 18-årige Leonard Petersen som tidligt onsdag morgen blev fundet i Ebeltoft Vig af en lystfisker.
Leonard Petersen havde været forsvundet siden fredag.
"Jeg kan bekræfte, at obduktionen viser, at det er liget af Leonard Petersen som er fundet i Ebeltoft Vig, oplyser efterforskningsleder Anders Villumsen fra Østjyllands Politi.
"Og der er ikke fundet noget som tyder på, at der er begået en forbrydelse."