Audi landede på taget
Det var muligvis det kraftige regnvejr, der natten til mandag var årsag til at en Audi landede på taget på Helsingørmotorvejen ved Holte.
Uheldet skete omkring klokken 00.45, hvor bilisten kom kørende i det nordgående spor. Af uvisse årsager mistede han herredømmet og væltede rundt, men bilisten kunne efterfølgende selv gå ud af bilen.
Hele sporet i retning mod Helsingør var frem til klokken 02.00 afspærret. I perioder var der dog åbent i det ene spor.