83-årig blev truet med koben
Indbrud udviklede sig til røveri
En 83-årig mand kom i fredags hjem på sin bopæl på Råhavevej, hvor han overraskede to ukendte mænd, der var ved at bryde ind i hans hus med et koben.
Indbruddet udviklede sig til et røveri, da gerningsmændene truede ham med kobenet til at udlevere sit dankort og sin pinkode.
Mændene stak af og forsøgte at hæve penge i Herlev. Politiet ved endnu ikke, om det lykkedes dem at hæve penge. Herfra tog de til Vanløse for at hæve penge. Denne gang lykkedes det ikke, da kortet i mellemtiden var blevet spærret og automaten snuppede kortet.
Det lykkedes gerningsmændene at stjæle et mindre kontant beløb fra den 83-årige.
Gerningsmændene beskrives som:
A. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, tyrkisk af udseende, 25-28 år, ca. 175 cm høj, normal og sportstrænet af bygning, sort kort hår, talte godt dansk. Iført mørkt tøj.
B. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, tyrkisk af udseende, 23-25 år ca. 175 cm høj, slank af bygning. Medbragte et 40-45 cm langt koben.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til kriminalassistent Gert Jensen på telefon 72 58 73 63, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48.