Kvinde tævede 75-årig med rive
En ældre mand blev torsdag eftermiddag sparket i maven og slået med en rive, da han påtalte en kvindes cykelparkering.
Kvinden havde parkeret sin cykel op ad mandens pavillon ved Vinkelvej i Lyngby, og da manden fortalte hende, at han syntes det var en dårlig idé, gik hun tilsyneladende amok på ham.
Kvinden, som er datter til en beboer i området og som ifølge anmelderen altid parkerer sin cykel op ad pavillonen, når hun er på besøg, bankede både en rive i ryggen på den 75-årige og sparkede ham i maven.
Manden er for kort tid siden blevet opereret i netop maven, og han har derfor muligvis fået indre blødninger, oplyser Nordsjællands Politi.