Mand fik smadret glas i hovedet efter bord-diskussion
En verbal diskussion om et bord, endte med et voldeligt overfald natten til fredag klokken 2:35 i Skolegade i Aarhus.
Her fik en 27-årig mand knust et glas mod sit hoved af en 24-årig gerningsmand.
Den 24-årige forlod stedet, men blev senere pågrebet og anholdt, oplyser Østjyllands Politi.
Det 27-årige offer blev sidenhen bragt til skadestuen for behandling af en flænge i hovedet.