Hætteklædte unge flygtede
Unge flygtede, da familie kom hjem
Da beboerne i en villa på Moserøjel i Greve kom hjem sent søndag aften, fik de noget af et chok. Ud fra deres indkørsel kom nemlig fem-seks unge, alle klædt i hætter.
De hætteklædte vurderes til at være omkring 16-17 år, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der vurderer, at der var tale om et indbrudsforsøg. Der var dog ingen tegn på indbrud i huset og ingen spor efter de unge, selvom politiet runderede kvarteret efterfølgende.